Om Hedehusene

Hedehusene er en stationsby på Nordøstsjælland med 11.943 indbyggere (2017), beliggende på banestrækningen København-Roskilde. Byen ligger i Høje-Taastrup Kommune og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.

I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade. Rockwool vest for byen er for tiden den største arbejdsplads.

Hedehusene vokser en del i disse år, da en helt ny bydel er ved at blive anlagt: Nærheden.  De første boliger stod klar i 2017 og når hele området er færdigbygget regner man med at Nærheden bliver hjem for ca. 3000 mennesker. I 2018 blev TV2's program Nybyggerne filmet i Nærheden.

Anlæggelsen af Nærheden betyder at der i øjeblikket (2019) er ved at blive anlagt en ny bro hen over jernbanen midt i Hedehusene. Desuden er der anlagt et springcenter, som hele området kan have glæde af, ligesom en ny, stor science-skole vil blive bygget i Nærheden. Den nye skole vil erstatte de to nuværende skoler i Hedehusene, Charlotteskolen og Hedehusene skole, og skal, efter planen, være klar i 2021. A/B Sydbyen er beliggende i den nye skoles skoledistrikt.

Den nærmeste privatskole er den katolske Sankt Pauls Skole, som ligger blot fem minutter væk ad sikre cykelstier.

Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder. Hedeland byder på oplevelser for hele familien, lige fra ridning, golfspil og tur med veterantog til opera under åben himmel i august.

Øst for byen findes endnu et rekreativt område: Hakkemosen. I hakkemosen kan man blandt andet hilse på en af de seks glemte kæmper, Teddy Venlig.


Læs evt. mere om Hedehusene her http://da.wikipedia.org/wiki/Hedehusene

 

Områdekort

Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.

Klik på "Kort" i øverste højre hjørne af kortet for at se vejkort-visning i stedet for satellitfotos.

Street View (gadevisning)

Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.


Vis stort kort
Vis stort kort

Vejrudsigten fra DMI

Her kan du se den aktuelle vejrudsigt for Hedehusene


2-døgnsudsigt


3 til 9-døgnsudsigt


Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk